Border Terrier

Denne lille jagtterrier har fået sit navn “Border” (grænse) fordi den blev brugt til blandt andet rævegravsjagt langs den engelsk/skotske grænse. Stædig som en terrier, men ligeså charmerende og venlig som en selskabshund.

Border Terrieren har en ekstremt grov og ruhåret pels, der er designet til at beskytte den imod vind og vejr, men også imod bid fra byttedyr. Den ru pels skal håndplukkes/trimmes minimum fire gange om året. Når hårene er ved at være klar til at komme af, begynder den at fælde en lille smule – Det er et tegn til ejeren om at det er på tide at booke en tid hos en professionel hundefrisør der tilbyder trim af ruhårede racer. Pelsen må ikke klippes, da det vil ødelægge pelsens struktur og egenskaber. Det kan være svært at rette op på en beskadiget trimmepels igen, hvis den først er blevet klippet. Derfor anbefaler vi at du booker undervisning så du kan lære selv at gøre det, eller lade din hundefrisør om opgaven.

Vi kan naturligvis hjælpe og vejlede dig til hvilke redskaber der skal/kan bruges, og hvordan de skal bruges.